< tilbage 22-05-2023 - 14:07

Opsummering - helt kort!

Jeg har forsømt min hjemmeside - men det slutter nu!
Den skal selvfølgelig være opdateret og i orden - ligesom resten af Winnies Hundivers!

Det er alt for længe siden, jeg har vist min ellers højt skattede hjemmeside noget opmærksomhed. 
Hvis der går for lang tid med at få noget ordnet, så kan jeg godt begynde at skubbe det foran mig, i stedet for at gøre noget ved det - det har været tilfældet her!

Men - der er sørme sket meget siden jeg sidst skrev...

Det der har påvirket vores liv allermest, var da vi mistede vores elskede Silas.
I kan læse om ham og om det der skete, hvis I klikker på Hundene og vælger Silas.
Det kan stadig gøre ondt allerdybest inde at tænke på ham, jeg savner ham!

Heldigvis havde vi på det tidspunkt Luna og Bailey, hvilket var en stor trøst, og de er her da heldigvis stadigvæk og i super topform.

Luna har bestået Brugsprøven, en jagtprøve der er adgangsgivende til øvrige jagtprøver.

Bailey er blevet både Rally Super Champion og Senior Champion.
Han hører og ser ikke helt så godt mere, men han ELSKER at gå rallykonkurrencer og det er en KÆMPE fornøjelse at gå med ham.
Vi arbejder lidt på at gøre håndtegn og verbale signaler endnu tydeligere, så han ikke tror han hører noget, og lige laver en selvvalgt øvelse...

I April 2023 blev jeg uddannet DKK Rallydommer og jeg glæder mig meget til at komme ud og dømme.
Jeg har fået et endnu dybere indblik i rallyverden, jeg vil faktisk sige at jeg ser på rally med andre øjne nu - meget mere nuanceret.

I påsken 2023 holdt vi arbejdsdag hvor den herligste flok arbejdsomme mennesker kom og gav et nap med, bl.a. med at få revet det gamle loft ned i hallen.
Det nye er nu i fuld gang med at blive sat op, Christian og sønnemand Mads har knoklet og er kommet virkelig langt.
Jeg glæder mig helt vildt til at se det færdige resultat, det bliver MEGA flot!


Og ja - d. 16. april 2023 blev vores familie så beriget med endnu en 4-benet, nemlig Lill G. = Gertrud.
Hende kan du også læse om under Hundene - der skal nok komme mere.

Det var vist lige det korte nyt - lige for at tage toppen af den dårlige samvittighed...!

< Tilbage