Luna

Don's Cottage Ready for Rica

I daglig tale hedder denne skønne pige Luna.
Hun er født d. 13.11.19

Vi skulle bestemt ikke have tre hunde.
Vi skulle ikke have så stor en hund.
Eller en hund med lang pels.
Eller en tæve...

Men det gyldne honeymonster ville det anderledes og hun flyttede ind juleaften 2020.

Luna kommer fra en seriøs DKK opdrætter, og hun blev solgt til en sød dame i januar 2020. Desværre var Luna en lidt stor mundfuld og efter blot 4 mdr, blev hun indleveret på et internat. Internatet brugte ikke lang tid på at finde et egnet hjem til hende, så efter en uge, i maj måned 2020, blev hun videreformidlet til en enlig mand på landet.

I oktober dukker manden op her og spørger til hundetræning, men der er flere ting han skal have på plads inden han kan melde sig til. En eller anden sjette sans får mig til at sige til ham, at hvis han ikke kan få det til at hænge sammen og hvis han skal af med hunden en dag, så må han sige til.
Dette sker så d. 22. december, han ringer og siger at nu kan han ikke have hunden længere.
Den er urenlig, kan ikke være alene hjemme, kan ikke gå i snor, vil ikke blive i haven og ja - alt er bare noget skidt.

Christian og jeg tager ned og besøger Luna samme dag og da vi kører der fra er vi enige om at vi er nødt til at hente hende hjem.
Jeg kontakter manden dagen efter og vi aftaler de nærmere omstændigheder, og juleaftensdag henter vi den gule tøs.

Juleaftensdag 2020 - julebadet
Juleaftensdag 2020 - julebadet

Christian og jeg var helt enige om at hun var vores "projekt". Vi ville give hende en ny start og lære hende alt det basale, og så skulle hun ud og leve et dejligt liv hos en ny familie.
Efter en uge var det utænkeligt at hun skulle nogen som helst andre steder, og hun er nu en meget værdsat del af vores hundefamilie.
30 kg ren kærlighed fuld af sjov og ballade, lækker at træne, skøn at omgås, perfekt sammen med de sorte slyngler og nu en helt naturlig del af Birkegården!

Total afslapning
Total afslapning

"Lidt huller i osten"

Lunas første år var uden tvivl meget turbulent. Det hele startede egentlig så godt, med en dygtig og erfaren opdrætter. En opdrætter der var seriøs omkring at udvælge hvalpekøbere og også i Lunas tilfælde, var det en hundekyndig og meget sød dame, der tog Luna med hjem som 8 uger gammel.

Ret hurtigt gik det op for Lunas nye ejer, at det var en for stor opgave. Luna var vild og ustyrlig, kunne ikke finde ro, sov nærmest aldrig og bed i bukser, trøjer og ting. Hun kunne ikke stoppes igen, det blev nærmest bare værre.
Desværre faldt det ikke Lunas nye ejer ind, at kontakte opdrætter. Dette er ellers helt almindeligt, og langt de fleste opdrættere vil gøre et stort stykke arbejde for at hjælpe. Lunas opdrætter fik bare ikke den mulighed.

I stedet valgte Lunas ejer at aflevere hende på et internat.
Et internat der uden at lære Luna at kende, omplacerede hende efter kun én uge.
Hun blev overladt til en mand, der boede alene i et lille hus sammen med to andre hunde, nogle katte og et par heste.

5 mdr senere landede Luna hos os.
I al den tid havde hun ikke prøvet meget, og var nervøs og usikker.
Hun var ikke renlig og hun kunne ikke være alene bag en lukket dør i 10 sekunder uden at blive meget utryg.
Hvis man rakte ud efter hende, dukkede hun sig. Hvis man stod i døråbningen turde hun ikke gå ud og når hun var kommet ud, turde hun ikke gå ind.
Når hun blev glad, kogte hun helt over og havde svært ved at finde ro igen.
Hun kunne ikke lide at køre i bil, og vi måtte bruge megen overtalelse for at lokke hende derop.
At gå i snor var rædselsfuldt, for Luna trak som en hest uden nogen form for kontakt.
At være i bur var helt utænkeligt.

Selvfanget fuglevinge
Selvfanget fuglevinge
Fjollerier
Fjollerier

Luna havde altså oplevet 4 forskellige hjem i sit første leveår og så skulle hun også lige lære alle disse hverdagsfærdigheder - vi havde nok at se til uden at skynde os.
Men alle de "huller i osten" er nu fyldt ud med ro, tryghed, tillid, glæde, kontakt og en enorm lyst til at træne og tilbyde adfærd.
Se fx Luna i videoen med burtræning.


Mød også vores to andre hunde: