Bailey

Cassis Heartbeat Bradley

Kært barn har mange navne og det har ham her. På navneskiltet står der Bailey, men han bliver lige så ofte kaldt Bælle og Bæver. Han lystrer det hele - når det passer ham...

Bailey er født d. 26.02.12
Han flyttede ind hos os i september 2012, da vi først mødte ham da han var omkring 4 mdr gammel. Han var sidste hvalp af et kuld på 10, ingen ville åbenbart have det lille skravl.
Da vi første gang besøgte Kennel Cassis Heartbeat og Gitte og Kai, skulle vi blot se racen. Vi havde fundet den på nettet, og størrelse, pels og temperament tiltalte os meget.
Da vi kørte hjem efter første besøg, måtte vi ringe og sige at vi gerne ville være Baileys nye "mor og far".

Bailey er en helt særlig hund

Han er mors hund helt ud til det yderste af neglene, og han har det bare bedst når vi er sammen.
Vi har oplevet SÅ mange sjove ting sammen og har dyrket hundesport lige fra DcH program, Nose Work, DKK lydighed til dogdancing og nu rally-lydighed. Uanset hvad vi har lavet, har Bailey brilleret og præsteret.
Han er både Dansk Lydighedschampion, Dansk Rallylydighedschampion og Dansk Rally Super Champion og har en ret imponerende roset-væg.
Han og jeg har virkelig fundet rally-melodien og at gå på banen med ham, er et lille stykke ren lykke!

Samtidig er han bare en fantastisk familiehund, rejsemakker og vandremakker, det er som om jeg bare skal tænke det, så ved han det.

Pinschertræf 2021
Pinschertræf 2021

Med Bailey fulgte en hel familie, nemlig Pinscherfamilien, som vi har stor glæde af den dag i dag. Pinscheren er en antalsmæssigt lille race, så vi kender nærmest alle sammen hinanden og vi har fået nogle rigtig gode venner igennem de skønne hunde.

Bailey er ved at være lidt grå om mulen, men han er stærk, frisk og fræk som altid, så jeg satser på mange flere gode år med ham, både på og udenfor konkurrencebanerne!

Nyder solen på Bornholm
Nyder solen på Bornholm
Frisk og fræk 10½ år gammel
Frisk og fræk 10½ år gammel

Alle vores hunde: