Rally DM lørdag d. 28. august 2021.
På alle måder en fantastisk dag med mange følelser - både glæde, stolthed, spænding, ærgrelse, skuffelse, beundring og ikke mindst samvær og samhørighed med SÅ mange dejlige hundemennesker.
Begge drenge røg i finalen med to virkelig fine indledende runder.
Silas går til 100 point, som den eneste hund i øvet. Han er presset af omgivelserne, det er stort og mægtigt, så han mister koncentrationen et par steder, men han kan sine ting og præsterer alligevel.
Bailey går en af sine flotteste baner, og mit ultimative mål med at komme ind i boblen og holde den fede følelse, holder hele vejen igennem.
I finalen misser Bailey feltet, han tænker LP og løber lige igennem det bette pjat-felt 4 meter væk, så da jeg siger dæk, lægger han sig nydeligt udenfor. Av, den var dyr, men pyt, det træner vi noget mere!
Langt værre var det med finalerunden med Silas. Han skulle have stået øverst på skamlen i øvet klasse, men han havde mig med på slæb. (Han er heldigvis for lille endnu til at vide at man kan forlange en alvorlig samtale....)
Han går som en drøm, men en enkelt øvelse vælger jeg at lave om (meget mod min vilje), og uden at ane det, går jeg for langt tilbage for at lave den pænt om. Jeg lander liiiiiige med en fod i øvelsesfeltet for foregående øvelse - og det koster altså 10 point. Det anede jeg for fa.... ikke!!!!
Mistet 13 point for den ene øvelse, og ender med en samlet score på 187. (Hader at kunne hovedregning lige der!!!)
Silas ender som nr 4 i øvet og Bailey som nr 6 i ekspert - jeg har lovet dem at vi nok skal komme op på den skammel!!!
Tusind tusind tak til DKK - Paul Lysholdtog Co. for et fremragende arrangement og flotte flotte præmier. At kunne deltage med to hunde, uden på noget tidspunkt at føle sig presset på tid, det er altså virkelig godt arrangeret!!!
Tak til Brian Binnerup, Heidi Kaarup Johansen og Liv Elmark-Fich for fede baner og en god oplevelse (og et par dyre lærepenge...)
Tusind tak til min dejlige mand for evig opbakning, og for altid at sige ja, når jeg spørger om han er stolt af mig og drengene.
Tusind tak til min partner in crime, den bedsteste træningsbuddy Helle Green, for vores altid fede træninger, roadtrips, snakke og prøver, jeg glæder mig allerede til næste gang!!!
Tak for fed stemning fra alle sider, dejligt at hilse på så mange kendte og nye hundemennesker - og tak til Team Hadsten for jeres altid inkluderende måde at være på, altid med på den værste, måske derfor jeg føler mig så godt tilpas i jeres selskab....
Tak for opbakning og skulderklap fra alle kanter - også selvom jeg larmer lidt og insisterer på min ret til at bruge hele følelsesregisteret.
Jeg har både let til jubel og tårer og følelserne sidder bare lidt løst. Dermed også de mindre pæne følelser som skuffelse og ærgelse, men det er slet ikke farligt. Det tager 3 minutter - videre!
Jeg håber det er tydeligt for enhver, at når jeg højlydt udtrykker min skuffelse, så er det aldrig over mine hunde. Det er SÅ vigtigt for mig at de aldrig er i tvivl om at jeg er 100% tilfreds med deres indsats, hvilket jeg altid fortæller dem før, under og efter vi har været på banen.
At jeg er skuffet over egne fejl og dermed en mistet podieplads, det ved de godt ikke handler om dem - for pokker, de kender mig, de er vant til at høre mig både synge, skråle, juble og brokke.
Tak til Gitttemor for at lave de to sorte slyngler, intet kan gøre mig mere lykkelig end at kigge ned i deres smukke fjæs når vi går på banen.
Sidst men ikke mindst, I to sorte slynger - I er vidunderlige. Så ens og så forskellige. I holder mig skarpe, eller I prøver i hvert fald, og jeg skal nok øve mig (endnu) mere!!!