Hvalpetræning
Kom godt fra start!
At komme godt fra start med sin hundehvalp, er din vigtigste prioritet som hundeejer.
En hundehvalp er meget modtagelig for indtryk og læring, så det handler om at tanke den op med gode oplevelser og opbygge grundlaget for jeres fremtidige samarbejde.
Til hvalpetræning hos os, fokuserer vi netop på det gode samarbejde og en masse gode oplevelser.
Det vigtige er ikke hvilke øvelser hvalpen lærer, men at du som hundeejer får en god rygsæk med her fra, så du er godt rustet til at give din hvalp og senere unge og voksne hund, et godt liv sammen med dig.
Til hvalpetræningen fokuserer vi meget på balancen mellem ro og aktivitet, da det er en vigtig færdighed hos familiehunden. Hvalpe skal, faktisk ligesom børn, af og til hjælpes til at falde til ro og til at mærke at de er trætte. Det øver vi til hvalpetræning, på en positiv måde.
Så længe vi har fokus på at ro skal være en del af vores hverdag med hunden, så kan vi også give den gas med at lege. Leg styrker hvalpen på mange områder, både i samarbejdet med dig, men også fysisk, mentalt og motorisk. Og så er det bare sjovt at lege - både for hund og for ejer.
Vores hvalpetræning indeholder følgende hoved-emner, der hver især er færdigheder, der er værdifulde for hvalpen og dens senere "karriere" som familiehund:
Pausestation/Ro
Følges ad
Indkald
Håndtering
Indeholdt i hvert emne er der en række øvelser og delmomenter som fokus, selvkontrol, belønningshåndtering, leg osv.
Man er velkommen på hvalpeholdet, så snart man har fået sin hvalp, og den lige er faldet til i hjemmet.
Er den meget ung ved opstart, kan det være I blot skal kigge på den første gang, så hvalpen er helt tryg ved de nye indtryk.
Har du en ældre hvalp, der er mellem 6-12 mdr, der af en eller anden grund ikke har været til holdtræning før, så kan det være en god idé at starte på et hvalpehold.
Kontakt mig gerne hvis du er i tvivl.
Hvalpetræningen indeholder 8 x træning inkl 1. gang med teori og 1 bytur en søndag formiddag.
Pris pr. 1. august 2024: 1200 kr.
Hvis der er ledige hold, finder du dem under Tilmelding længere oppe på siden.
Der er holdopstart i januar, marts, maj, august og oktober.