Hvem er Winnie?

Jeg er gift med Christian, som er en stor del af Hundiverset som uundværlig handyman.

Når jeg ikke laver noget med hund, er jeg lægesekretær i Jelling Lægehus - en fantastisk arbejdsplads!

Hunde og hundetræning fylder meget i mit liv, og udover at træne og konkurrere med egne hunde, er jeg vild med at undervise og vejlede andre.
Jeg har stor undervisningserfaring både fra rideverdenen og hundeverdenen, og er god til at motivere og inspirere andre.

Jeg har en solid uddannelse i flere forskellige hundesportsgrene bag mig fra Dansk Kennel Klub og er uddannet familiehundeinstruktør ved Irene Jarnved.

Jeg har konkurreret i flere forskellige hundesportsgrene som Nose Work, Dogdancing, DcH program, DKK lydighed og nu primært Rally-lydighed.
Jeg har deltaget i DM flere gange og er her i 2021 udtaget som landsholdsreserve til NM i Rally-lydighed.

Jeg er nysgerrig i forhold til indlæringsstrategier og relationen mellem hund og ejer, og jeg går højt op i at aktiviteterne skal give mening og være sjovt for begge parter.

Jeg benytter mig af positive indlæringsmetoder, uden at følge en bestemt "religion", sammen gør vi det der virker, for den enkelte hund og ejer.

Luna i 8-tal om mig
Luna i 8-tal om mig
Silas - fri ved fod position
Silas - fri ved fod position